Scanninger

En af de ting, der bekymrede mig ved at være overvægtig og gravid var, om fostret og senere babyen kunne ses godt nok ved scanninger. Altså, om de kunne tjekke alt det, de skulle. Jeg blev scannet seks gange i løbet af min graviditet og det gik sådan her:

Uge 6

Jeg havde mange mavesmerter i starten af min graviditet og valgte derfor at betale for en privat scanning, da jeg var 6+3. Jeg var primært bekymret for, at jeg havde en graviditet udenfor livmoderen, men jeg fandt det i det hele taget betryggende at få tjekket tingenes tilstand. Det havde været to meget lange uger siden, jeg stod med den positive test i hånden.

Et embryo på så tidligt et stadig er omkring 4 mm langt og ikke let at se på en scanning. Sonografen, der skulle scanne mig, forklarede at de ville starte med at scanne udefra, men at det nok ville blive nødvendig at scanne indvendigt. Og sådan blev det, for hun kunne ikke se noget, da hun scannede mig udefra.

Ved den indvendige scanning kunne et lille embryo med det fineste blinkede hjerte ses helt tydeligt.

Da jeg havde fået bukser på igen og kunne fortsætte samtalen i øjenhøjde, fortalte sonografen, at det er meget normalt, at så lille et foster ikke kan ses ved en udvendig scanning – uanset morens størrelse. Jeg spurgte altid direkte og bragte ofte selv min overvægt på banen, når jeg talte med sundhedspersonale af enhver art. De fleste virkede overraskede over min åbenhed, men reagerede hurtigt på det og fortalte mig tingene, som de var. Jeg ville hele tiden vide, hvor meget og hvordan min overvægt påvirkede min graviditet. Ved denne scanning betød det heldigvis ikke noget, da min vægt ikke gjorde nogen forskel ved en indvendig scanning. Jeg fik et fint og tydeligt billede med hjem af min lille ært.

6+3 uger

Uge 12

Ved nakkefoldsscanning, som var udvendige, kunne de også se og måle alt det, de skulle. Jeg har fået lov at sammenligne scanningsbilleder fra min normalvægtige stedsøster’s graviditet med mine, så forskellene kan ses. Mit er lidt mere tåget grundet det ekstra lag sul, men det betød som sagt ikke noget for selve undersøgelsen. Der ses en fin lille baby i hver mave.

Min stedsøster 11 uger
Mig 12 uger

Uge 16

Jeg betalte igen for en privat scanning i uge 16. Det føltes som om at nakkefoldsscanning var en evighed siden og at der var endnu længere til 20-ugers scanning. Det udstyr, de brugte på den private klinik, lod til at være en smule bedre end på hospitalet, så billederne fremstår lidt skarpere. Baby lå og kiggede nedad, så jeg fik kun billeder med hjem af hendes fine rygsøjle. Min stedsøster’s lille arving lå på samme måde, da hun blev scannet ved 16 uger. Mit er igen lidt mindre klart, men ifølge den krydsforhørte sonograf, så var det ikke svært for hende at se det, hun skulle tjekke.

Min stedsøster 16 uger
Mig 16 uger

Uge 20

Ved 20 ugers scanningen, eller misdannelses-scanningen, som den jo så beroligende hedder, var der heller ingen problemer, men det tog lidt længere tid at scanne hjertekamrene, fordi vi var lidt tidligt på den. Min mand skulle rejse ugen efter, så vi havde fået en tid til scanningen i uge 19. Derfor var alt lidt mindre og der var to sonografer om at få tjekket hjertet, før de fik set det, de skulle. Jeg spurgte naturligvis også her, om det ekstra fedt omkring min mave gjorde arbejdet sværere. De svarede begge, at det nok ikke betød noget, men jeg fik en fornemmelse af, at de ikke var helt ærlige. De var koncentrerede og havde et fuldt venteværelse, så jeg tror de vurderede, at det var lettest at få mig til at ligge stille uden at spørge om mere, hvis de afkræftede min teori. Meget smart… selvom det måske ikke var helt ærligt. Men hellere en overhøflig sonograf end en flabet… Og sådan én mødte jeg heldigvis ikke i løbet af min graviditet.

19+2 uger henne

Uge 28, 32 og 36

Jeg fik tre ekstra scanninger sidst i graviditeten. De var alle vækstscanninger og blev tilbudt på grund af min overvægt. Grunden til at de tilbydes overvægtige er, at der er større risiko for at babyen ikke udvikler sig korrekt, hvis moderen er meget overvægtig. Altså, at babyen er mindre end den burde være. Der er også risiko for at man får et barn, der er større end gennemsnittet (det gjorde jeg). Et større barn kan betyde en mere kompliceret fødsel og det er derfor noget, der holdes ekstra øje med. Disse scanninger var der heller ingen problemer ved. De målte blandt andet længden på lårbensknoglen og hvor meget fostervand, der var omkring baby. Min baby havde det i øvrigt fint og det var rart at få hende at se hver gang. Selvom de anslog, at hun ville veje 4500 gram ved fødslen, så virkede de helt rolige omkring det. Jeg blev heller ikke kontaktet af læge eller jordemoder omkring det. Jeg fik ikke billeder med hjem fra disse scanninger, men det er samme historie som ved alle de andre scanninger – lidt tåget, men alt i orden.

Selvom jeg bærer meget af mit sul på maven, så var det altså ikke problematisk at blive scannet. Alle gange var spændende, hyggelige og opløftende. Må alle sonografer være så venlige, som mine var. Ellers er det okay at stikke dem et smølfespark.

Leave a Comment