Mødet med sundhedsvæsnet

Jeg tror at mange overvægtige gravide er nervøse for deres første lægekonsultation, jordemoderbesøg og scanning. Jeg var. Jeg havde på ingen måde lyst til at blive mødt af et skeptisk blik og en løftet pegefinger. Jeg var allerede selv så bekymret over at være gravid med for meget på sidebenene, at jeg kunne næsten ikke bære at skulle dunkes oven i hovedet med det også. Det blev jeg heldigvis heller ikke.

Måske var jeg heldig med det sundhedspersonale, jeg mødte. Jeg tror, det hjalp mig meget, at jeg ikke sad og lod som om, jeg ikke var klar over, at jeg var for tyk.

Selvfølgelig bemærkede de, at jeg var overvægtig. Jeg ville ikke få et BMI på 23 af at sidde og lade som om. Og jeg ville ikke have min vægt hængende i luften, for det ville fylde og distrahere. Derfor talte jeg åbnet om det fra første møde. Jeg spurgte selv ind til ting omkring min vægts påvirkning på graviditeten. Jeg tror, at hvis man viser, at man godt er klar over, at man vejer for meget og at det kan have betydning for graviditeten, så viser man dem, at man nok er tyk, men ikke dum. En udbredt fordom… Alle læger, sygeplejersker, jordemødre og sonografer, jeg mødte, var venlige, støttende og opmuntrende. Når de blev klar over, at jeg selv var opmærksom på min vægt, så behøvede de ikke bruge tid på at komme ind på emnet. Vi kunne springe over hele den del og tale åbnet sammen.

Selvfølgelig opremsede flere af dem, hvad jeg kunne gøre af gode ting. Undgå sukker, fed mad og tomme kulhydrater. Vær fysisk aktiv og lad være med at ”spise for to”. Det er naturligvis lidt irriterende at få ting at vide, som man allerede godt selv ved, men de sidder jo ikke og gør dig opmærksom på det, fordi det giver dem lønforhøjelse eller følelsen af at være snaldret. De SKAL sige det. Det er deres job. De siger det ikke kun til overvægtige. Og de siger det af en årsag, for det er vigtigt at tage hensyn til sin krop og sin baby.

Hvis du har det svært med at tale åbent om din vægt, så sig det til dem. Få ting må være så nedtrykkende, som at være til en scanning og glæde sig til at se sin baby, men samtidig ligge og tænke ”bare de ikke siger, at det er svært at scanne babyen, fordi jeg er for tyk!”. Sig det selv i stedet for. ”Jeg er så nervøs for, at I ikke kan se babyen godt nok, fordi jeg er overvægtig”. Det gjorde jeg og jeg blev kun mødt af venlighed.

Når man er gravid, mens man føder og i tiden efter, skal man igennem mange grænseoverskridende og invaderende ting (bogstavelig talt). Det er trættende – ligesom det kan være trættende at være mor nogle gange. Graviditeten er faktisk bare begyndelsen på en hel ny tilværelse, hvor du er serviceorgan for dit barn. I rækken af nye ubekvemligheder er det en bagatel at klare sig igennem et par minutter med en læge, der formaner om sund kost og motion.

Jeg levede forholdsvis sundt og fornuftigt under min graviditet. Det hjalp mig at vide, at jeg allerede fulgte de generelle råd om kost og motion, når jeg sad og lyttede til deres opremsninger. At jeg var overvægtig, inden jeg blev gravid, kunne jeg ikke lave om på, men jeg fik mere selvtillid af at foretage fornuftige valg under graviditeten. Jo mere graviditeten skred frem, jo bedre fik jeg det med mig selv. Jeg følte ikke, jeg havde noget at undskylde for eller skjule, når jeg var til konsultation.

Men hvis du bliver mødt af uvenlighed eller udskamning, så skal du naturligvis ikke finde dig i det.  Der er desværre eksempler på uforskammet og uoplyst sundhedspersonale derude. Hvis du møder en af dem, så har du min dybeste sympati og jeg håber inderligt, at de ikke kommer til at tage noget af din graviditetsglæde fra dig!

Tag din partner, mor, søster eller veninde med til dine konsultationer, så du har en hos dig, der også hører, hvad der bliver sagt og som kan give dig støtte, hvis du har modet til at sige fra. Skift læge eller klag, hvis du føler, du bliver talt ned til eller hvis der er unødvendig fokus på din vægt. Selvom jeg ikke oplevede det under min graviditet, så jeg har oplevet det mange gange i andre sammenhænge. Jeg er blevet vejet, når jeg er kommet til lægen med halsbetændelse. Jeg har fået at vide, at det var svært at tage en blodprøve på mig, fordi jeg havde ”så meget fedt på armene”. Jeg har ligget i fosterstilling og hulkegrædt hos lægen, der efter den følelsesladede konsultation sagde ”når alt det her halløj er ovre, så lav lige en tid hos mig igen, så vi kan tale om din vægt”.

Du skal ikke finde dig i det.

Leave a Comment