Kvalme

Gid, jeg ikke havde nogen grund til at skrive om dette emne, men du godeste… jeg var frygteligt hårdt ramt af kvalme og jeg kastede op i syv uger i 1. trimester – og af og til resten af graviditeten. En enkelt gang, fordi jeg havde spist for meget broccoli! Som om det havde været specielt festligt at tygge mig igennem et halvt broccolihoved for at skyde lidt kalk, folinsyre og C-vitamin ned og hjælpe med at gro en sund og stærk baby, så skulle jeg altså også have fornøjelsen af at kaste det op igen. Det tog tre omgange, kæmpe blodspringerne i øjnene og en øm brystkasse i dagevis, at få det hele op. Ja, det bliver lidt grafisk her, men det er ikke et emne der rigtigt kan forskønnes. Det er, hvad det er… Det er faktisk benhårdt. Det er så elendig en tilstand at være i og det gør sgu nok ingen forskel, om man er overvægtig eller ej. Eller hvad? Om jeg havde almindelig graviditetskvalme eller en snert af hyperemesis gravidarum ved jeg ikke. Jeg ringede til min læge en dag, da jeg var i 8. uge og tiggede om hjælp. Jeg havde læst at nogle får det bedre af indsprøjtninger med B6-vitamin, men min læge havde aldrig hørt om det og foreslog køresygepiller i stedet. Jeg vidste, at jeg ikke ville tage dem, men jeg tog imod recepten og sendte min mand på apoteket for at hente dem. Min snedige plan var at lade som om, jeg havde taget dem en uges tid og så ringe til lægen igen og sige, at de ikke hjalp og spørge, om vi kunne overveje de indsprøjtninger igen. Så vidt kom det dog ikke, for jeg fik det endnu værre og tanken om at skulle sidde i det ildelugtende venteværelse i lægehuset og vente på at få indsprøjtningen, gjorde mig dårlig. Så bortset fra en recept på køresygepiller, så havde jeg ingen kontakt med min læge i forbindelse med kvalmen, så jeg blev aldrig undersøgt for hyperemesis gravidarum. Jeg kæmpede mig igennem lidelserne derhjemme og tabte otte kg på syv uger. Jeg levede af toastbrød med jordbærsyltetøj, bagels med et skrabet lag smøreost, knækbrød, æblejuice og vindruer. Og det meste røg op igen.

Mens jeg lå der i al min elendighed – med hvad der føltes som Roskildesyge, tømmermænd og influenza på samme tid – så havde jeg god tid til at finde alt, der nogensinde er skrevet om graviditetskvalme på nettet. Her fandt jeg blandt andet sundhed.dk’s artikel, der nævner ’fedme’ som en kendt følgesvend ved hyperemesis gravidarum.

Om det har havde nogen betydning i mit tilfælde, er umuligt at svare på. Jeg ventede en pige og var gravid for første gang, hvilket også kan spille ind. Ligesom så meget andet kan. Men jeg tænkte meget over det, mens jeg lå der og klamrede mig til en spand og syntes, jeg kunne lugte køleskabet, selvom der var to lukkede døre imellem soveværelset og køkkenet. Min fødselslæge fortalte mig senere, at hun havde flere slanke end overvægtige patienter med slem kvalme i 1. trimester, så måske er den øgede risiko ikke så stor. Jeg syntes alligevel det var værd at nævne her, fordi jeg hele tiden har haft det i baghovedet. Især fordi det er usædvanligt i min familie med så meget kvalme og opkast under en graviditet. Jeg havde slet ikke forventet, at jeg ville få det dårligt og var flere dage om at opfatte, at jeg rent faktisk havde kvalme i starten. Jeg troede, jeg var utilpas, fordi jeg måske havde sovet i en forkert stilling eller drukket for lidt vand. Jeg overvejede ikke engang, at det kunne være graviditetsrelateret og jeg blev faktisk ret fornærmet, da jeg en dag pludseligt kastede min frokost op. På ganske naiv vis troede jeg, at det var en engangsforestilling, men jeg skulle bare vide, hvad der ventede…

Hvis du er så uheldig at skulle en lignende omgang igennem, så kan det måske være et lyspunkt midt i al din elendighed, at det vægttab dine lidelser resulterer i, gør det lidt lettere at holde en fornuftig vægt i løbet af graviditeten. Jeg tog de kilo på igen, som jeg havde tabt i 1. trimester, men resten af min vægtøgning var kun baby, foster og væske. En uge efter jeg havde født, vejede jeg det samme, som den dag jeg fandt ud af, jeg var gravid. Derfor ventede der ikke et endnu større vægttabsprojekt efter fødslen. Jeg kunne faktisk bare fortsætte, hvor jeg slap.

At jeg ikke tog mere på skyldes, at jeg gjorde en indsats hele min graviditet for at spise sundt og bevæge mit korpus. Det har jeg også skrevet et indlæg, som du kan læse her.

Leave a Comment