Kroppen efter fødslen

Jeg fødte klokken 16 og røg på barselsgangen klokken 20. Natten der fulgte, bestod af tre timers søvn, flere forsøg på amning og en stor fed blodfortyndende indsprøjtning i låret klokken 3.

Sådan en indsprøjtning skulle jeg have dagligt i otte dage og da der ikke fulgte en sygeplejerske med udleveringen af sprøjterne, så skulle jeg selv sidde og stikke mig i låret hver aften i min første uge som mor. Jeg fik blodfortyndende, fordi der er øget risiko for at få en blodprop efter en fødsel, hvis man er overvægtig. Det er helt klart noget, jeg gerne vil slippe for en anden gang. Det var en pinagtig omgang hver aften, når jeg sad og trykkede nålen langsomt ind, fordi jeg simpelthen ikke kunne ”hugge til”. At sprøjte medicinen ind trak jeg også i langdrag – dels fordi det sved, men mest fordi det var så uvant og underligt at give mig selv en indsprøjtning. En enkelt gang opdagede jeg bagefter, at mit ben var smurt ind i medicinen. På en eller anden måde var det røget ved siden af. Så stod jeg dér på sjette døgn uden søvn og prøvede at regne ud, om det var bedst at klaske endnu en sprøjte i låret med risiko for en diskret overdosis eller om jeg skulle springe over og håbe, jeg slap godt fra det. Jeg valgte det sidste og var ekstra omhyggelig de efterfølgende gange.

Derudover havde jeg mistet meget blod under fødslen. Jeg fik taget en blodprøve, der viste, at jeg havde blodmangel og jeg blev derfor anbefalet at tage jerntilskud. Jeg er meget bleg på billeder fra de første uger efter fødslen og det dunkede i mine ører i lang tid efter. Det er åbenbart normalt ved blodmangel. Den første nat på hospitalet var der så meget støj, at jeg ikke lagde mærke til det, men da jeg kom hjem aftenen efter, sad jeg i vores soveværelse og sagde til min mand, at det var vildt, at der var vejarbejde midt om natten. Han kiggede forvirret på mig og så ud ad vinduet. Han kunne hverken høre eller se noget vejarbejde. Når man har blodmangel, øges blodgennemstrømning i halspulsåren, fordi hjertet arbejder hårdere for at pumpe blod mellem hjertet og hjernen. Det lyder altså som vejarbejde i mellemøret og er ikke særlig ideelt at fise rundt med som nybagt mor, kanjegligehilseatsige.

Jeg skulle tage en heftig dosis jern og det var den allertarveligste type jern, der var blevet udskrevet af min læge. Jeg tog dem troligt et par dage, indtil det havde den kedelige effekt, at jeg blev vældig forstoppet. Det var så nederen at sidde der og kæmpe for at få noget ud af livet en lille uge efter, jeg havde skudt et barn på 4,8 kg ud i samme kommune. Fluks udskrev lægen afføringsmiddel i form af lactulose, som er tyktflydende sirup. Jeg skulle tage et lille shot, som var så klamt og sødt og ulækkert at sluge, at jeg begyndte at sprutte og kløjs i det. Sådan en omgang pludselig hoste kom som et chok for min udtjente blære, der takkede for overraskelsen ved at lade mig tisse i bukserne. I øvrigt lige efter den mislykkedes indsprøjtning. Der stod jeg så; forstoppet, afføringsmiddel ned ad hagen, mælk ned ad maven, blodfortyndende ned ad benet, tis om fødderne og snot og tårer i hele femøren. Mit ultimative post-partum lavpunkt. Jeg havde en følelse af, at min krop var gået i stykker på så mange områder, at jeg ikke kunne følge med. Der var sting, der skulle passe og mine fødder var stadig hævet til dobbelt størrelse. Det dunkede i ørene og hev og sled i maven, når livmoderen lige gjorde opmærksom på, at den var i gang med at trække sig sammen. Det hele var ukendt og overvældende og jeg kunne slet ikke finde ud af at tage vare på mig selv, når det føltes meget vigtigere at tage vare på min lille baby.

Der var ikke andet at gøre end at tage det en dag af gangen. Jeg gik heldigvis over til at drikke Floradix, som er et jerntilskud, der er mildere ved maven og jeg havde ikke flere problemer på dét punkt derefter. To måneder efter fødslen fik jeg taget en ny blodprøve, der viste at min blodprocent igen var i orden.

Mit blodtryk skulle måles ved lægen halvanden uge efter fødslen – og hver anden uge derefter i et par måneder. Ved hvert tjek blev jeg sat ned i medicin og kunne til sidst stoppe helt med at tage det. Jeg har ikke haft problemer med forhøjet blodtryk siden.

Alt dette kan man naturligvis komme ud for uanset vægtklasse, men jeg har ofte tænkt, om det havde været lettere at manøvrere rundt, finde en behagelig ammestilling, kravle ud af sengen og i det hele slæbe mit trætte korpus omkring, hvis min krop ikke havde været yderligere belastet af at slæbe rundt på en masse ekstra kilo? Det er dog værd at nævne, at jeg følte mig let som en fjer og meget slank lige efter fødslen! Jeg stod i badet et par timer efter og tænkte ”hvorfor går jeg og tror, jeg er overvægtig, når min mave er så lille uden en baby i den?! Var jeg altid så tynd?! Den er jo helt flad! Og den har en navle igen!”. Alting er jo relativt. Følelsen varede ikke evigt, men den var et godt og tiltrængt lille boost under min første tid som mor.

Leave a Comment