Det gravide look

Jeg gik med opfattelsen af at min graviditet på mange måder ikke ville indeholde de samme milepæle og oplevelser, som en typisk graviditet gør. Jeg troede for eksempel, at jeg ikke ville komme til at se gravid ud. Jeg regnede med, at jeg bare ville komme til at se tykkere ud. Sådan gik det selvfølgelig ikke. Jeg fik en meget stor mave til sidst. Så stor, at ingen kunne være i tvivl om, at jeg var gravid. Jeg lignede en, der havde tapet en basketball fast på maven.

Hvornår det begyndte at være tydeligt for omverdenen, at jeg ikke (kun) bar rundt på en mave fuld af croissanter, kan jeg ikke sige helt præcist, men jeg begyndte selv at kunne se en forskel, da jeg var omkring 18 uger henne. Fra jeg var 14 uger henne, kunne jeg mærke en forskel, men graviditeten kunne ikke rigtigt ses endnu.

For resten af verden kunne det sikkert heller ikke ses ved de 18 uger og det var faktisk en lidt anstrengende tid, fordi jeg følte mig ret oppustet og på ingen måde kunne suge maven ind længere. Ja, jeg hverken kunne eller orkede. Så jeg gik hele tiden rundt som en, der slog mave efter et kæmpe måltid. Maven var stor, ude af min kontrol og ikke særlig klædelig. Ærlig talt. Det var jeg sommetider ret selvbevidst om, når jeg gik rundt ude. Jeg ville ønske, jeg havde haft et lille skilt på ryggen, hvor der stod ”gravid, ikke forædt”. Jeg husker især en situation, hvor jeg i et supermarked vraltede afsted med min Obelix-mave og fik et blik. Sådan et uvenligt elevatorblik, leveret af en kvinde midt i 40’erne, der sikkert løber fem kilometer hver morgen og spiser fisk tre gange om ugen. Jeg måtte trykke flere gange på den mentale ”pyt-knap” for ikke at ende med at gå tudende hjem. Heldigvis skete det kun den ene gang og som ugerne gik og baby voksede, fik min mave en mere gravid form. Da folk begyndte at rejse sig i bussen for at give mig et sæde, tænkte jeg, at det nok ikke var nødvendigt med skiltet på ryggen længere.

Jeg kom ikke til at se tykkere ud, tværtimod.

Jeg trænede og gik en del i min graviditet og det medvirkede til, at jeg ikke tog overvældende meget på. Og da jeg altid har båret meget af min vægt på maven, så kom jeg næsten til at se ”slankere” ud, for da maven blev større og så gravid ud, så så jeg ikke tyk ud på samme måde. Mine ben er forholdsvis slanke og al motionen under graviditeten gjorde dem mere tonede. Altså, selvfølgelig så jeg stadig overvægtig ud, men for sådan en lille æbleform som mig, så fungerede det gravide look faktisk meget godt.

37+3 uger henne

Min mave blev som sagt meget stor til sidst, men jeg følte mig godt tilpas i min krop. Jeg var ærlig talt lidt stolt af min mave, for jeg syntes, det var imponerede at tænke på, hvad der foregik derinde og at min krop havde præsteret så stor en opgave. Jeg var også stolt af, at jeg hele graviditeten igennem gjorde mit bedste for at leve sundt. Jeg har aldrig været mere disciplineret end jeg var under min graviditet – hverken med kost eller motion. Det skriver jeg mere om her. Så selvom jeg ikke lignede en reklame for ventetøj, så var jeg faktisk godt tilfreds. Apropos ventetøj, så købte jeg noget, da jeg var syv måneder henne og det var en stor befrielse at tage det på! Det kan være svært at finde i større størrelser, men jeg købte mit på www.yoursclothing.com – de har et lille udvalg. Jeg købte kun bukser og brugte dem faktisk længe efter, jeg havde født, fordi de var bløde og behagelige omkring maven. Alle mine trøjer blev spændt ud til bristepunktet, men jeg kunne lige nøjagtigt klare mig med dem.

40 uger henne

Hvordan man ser ud og har det under en graviditet, afhænger nok af mere end hvor stor man er, inden man bliver gravid. Nogle af mine veninder har følt sig som hvaler, fordi de ikke har været vant til at slæbe rundt på store maver og skulle kæmpe for at snøre sko. Andre har syntes det var skønt, at deres maver nu skulle stikke ud og at de derfor ikke længere bekymrede sig så meget om, hvordan de så ud.

Jeg lærte at værdsætte, hvordan jeg så ud, selvom det stak lidt i hjertet, når jeg af og til sammenlignede mig med mine slanke gravide veninder. Som overvægtig er man nok i forvejen vant til at sammenligne sin krop med andres, så intet nyt under solen på dét punkt. Og inden du får set dig om, så har du født og glemt alt om, hvordan du syntes, du så ud. Din baby er helt sikkert også ligeglad. Hvis din omverden kommer med dumme bemærkninger, så må du jo slå dem hårdt og give hormoner skylden.

Leave a Comment